Salg af bæredygtigt genbrugslæder til virksomheder

Genbrug er, når en kasseret genstand (computer, sofa, stol) bruges igen til det samme formål. Genbrug deles ofte op i to kategorier: Direkte genbrug og forberedelse med henblik på genbrug.

Ved direkte genbrug sælges eller gives genstande videre, uden først at have været indsamlet som affald, og uden der er ressourcekrævende aktiviteter forbundet med genbrug såsom rengøring eller reparation. Det er genstande der kan anvendes direkte.

Forberedelse med henblik på genbrug er, når kasserede produkter eller produktkomponenter, med nogle få og enkle handlinger, kan bruges igen. Det kan være gennem kontrol, istandsættelse, rengøring, reparation o.l.

Genbrugslæder er læder som har været brugt. Når det brugte læder kasseres, bliver det efterfølgende forberedt til genbrug, f.eks. ved rengøring og kontrol, for herefter på ny at indgå i fremstilling af læderprodukter. Læder er meget miljøtungt at producere, og kan man bruge samme læder flere gange, er det en miljøgevinst hver gang det bruges.

Restlæder differentierer sig fra genbrugslæder ved at være afskær af nyt læder i produktionen af forskellige læderprodukter. Læderet skæres fra af forskellige årsager såsom ujævn overflade, differentieret tykkelse, eller fordi det ikke passer i størrelsen til formålet, hvorfor restlæder er et overskudsmateriale. Restlæder har aldrig været brugt kan derfor ikke være genbrugt. Det vil være jomfrueligt læder, og have samme klima- og miljøbelastning som nyproduceret læder.

Hos AVV tænker vi miljøet først, og arbejder derfor aktivt med at forberede læder med henblik på genbrug. Her bliver kasserede sofaer, der ikke kan sælges direkte i genbrugsbutikken, rippet for læder. Sofaer, hvor læderet skæres af, er sofaer som er itu, enten på grund af huller eller misfarvninger, eller fordi sofaen simpelthen er gået af mode og at ingen, af den grund, ønsker at eje den. Lædersofaen gennemgår en upcycling gennem afskæring af læder, vask, kontrol og tilskæring, for herefter at blive til nye læderprodukter.

Genbrugslæder har levet et liv (ofte på en sofa), og er derfor kvalitetssikret. Restlæder kan være skåret fra, fordi kvaliteten ikke egner sig til dets oprindelige formål. Alternativet til at skære læderet fra en kasseret sofa er, at hele sofaen var endt med at blive brændt. Læder er meget miljøtungt at producere, og derfor er det væsentligt at få forlænget levetiden på læder som materiale. På denne måde kan vi undgå at producere samme mængde nyt læder, og derved sænke belastningen af miljøet.

Genanvendelse betyder, at et produkts eller materiales ressourcer indvindes gennem nedbrydning eller findeling, for herefter at tage ny form. Genanvendelse af læder sker gennem neddeling af materialet, hvorefter læderet sammensættes igen med f.eks. latex. Genanvendt læder er derfor et sammensat materiale, også kaldet komposit.

På nuværende tidspunkt eksisterer der få teknologier, som gør det muligt at genanvende læder, og der er mange aktiviteter og ressourcer forbundet med at genanvende læder, sammenlignet med genbrugt læder. Når man genanvender læder, bliver det et komposit materiale. Kompositmaterialet kan herefter ikke genanvendes igen, og dermed ikke indgå i recycling – Læderet gennemgår derfor en downcycling når det genanvendes.

Læder er det tekstil, som har det største klimaaftryk. Det skyldes den animalske produktion, som udleder store mængder drivhusgasser. Desuden har læder et stort miljøaftryk i form af arealforbruget ved dyrehold, og når læderet behandles i form af garvning. Garvningen presser lokale vandressourcerne i de områder som fremstiller læder, fordi der er et stort forbrug af miljøskadelige kemikalier og et højt vandforbrug ved behandlingen. Ved at købe produkter lavet af genbrugslæder, eller ved at skifte din produktion fra nyt læder til genbrugslæder, undgås de påvirkninger, som er forbundet med fremstilling af læder.

Genbrugslæder er mere klima- og miljøvenligt end nyproduceret læder. Godtgjorts genbrugslæder er desuden socialt forsvarligt, og aftagere kan styrke deres bæredygtige profil og tilføje ekstra værdi til egne produkter.

Upcycling betyder transformation af overskudsmateriale, affaldsmateriale eller ubrugelige- eller uønskede produkter, til nye materialer eller produkter. Det væsentlige er, at materialet eller produktet får tilført værdi, kvalitet eller funktionalitet i forhold til det tidligere produkt eller materiale.

Det betyder også, at transformationen ikke må indebære, at produktet eller materialet får forringede muligheder for at blive genanvendt, også kaldet recycling, når det kasseres hos brugeren. Et eksempel er hullede jeans, som syes om til tasker eller andre beklædningsgenstande. Et andet er udtjent gavepapir, som ikke kan genanvendes, men i stedet bruges som fyld i puder.

Modpolen til upcycling er downcycling, hvor et materiale eller produkt transformeres til nye produkter eller materialer, men hvor værdien, kvaliteten eller funktionaliteten af det nye produkt eller materiale er mindre end oprindelige materiale eller produkt. Et eksempel på downcycling er genanvendelse af rent skrivepapir til pap-produkter. Et andet eksempel er PET plastikflasker, som genanvendes til fleece.

Objektivt, har en lædersofa en meget høj værdi på markedet. Men de sofaer, som indleveres hos AVV og herefter undergår en transformation til et nyt materiale, er sofaer, som er uønskede hos forbrugerne og ingen værdi har – de er endt som affald. Ved at udnytte læderet fra disse sofaer, får materialet en øget funktionalitet og flere forskellige muligheder for at blive udnyttet, end det oprindelige produkt, som ellers skulle være brændt. Læderets levetid forlænges gennem rengøring, tilskæring og kontrol.

Bæredygtig udvikling betyder overordnet, at udviklingen skal sikre menneskenes nuværende behov, uden at forringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov. Det forstås som et holistisk begreb, som sammentænker miljøet, det sociale og det økonomiske i samfundet.

Virksomheder der indtænker disse tre former for bæredygtighed i deres virksomhedsstrategi, har fokus på ”den tredobbelte bundlinje”. Det betyder, at det sociale og miljømæssige medregnes i deres økonomiske bundlinje, hvorfor de foruden god indtjening skal være socialt ansvarlige og tage hensyn til miljøet.

Begrebet bæredygtig udvikling blev første gang præsenteret i FN’s rapport ”Vor Fælles Fremtid”, også kaldet Brundtlandrapporten i 1987. Bæredygtig udvikling kan adskilles i tre forskellige former, som til sammen favner begrebet bæredygtighed; Miljømæssig-, social-, og økonomisk bæredygtighed.

Miljømæssig bæredygtighed betyder, at mennesket passer på jorden, så den ikke tager skade af den måde, vi lever på, og for at skabe de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø, både nu og i fremtiden. Derfor skal udvinding af jordens ressourcer være i en balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. I Godtgjort arbejder vi for en miljømæssig varetagelse ved at udnytte ressourcerne i affaldet bedst muligt. Den mest miljøvenlige affaldsbehandlingsmetode er genbrug af produkter og varer. Gennem reparation, rengøring, kontrol etc. Sikrer vi i Godtgjort, at levetiden af produkter og materialer forlænges og kan bruges igen og miljøpåvirkninger reduceres.

Social bæredygtighed betyder, at man skal sikre social retfærdighed og medtænke den menneskelige faktor i handlingsplaner for udvikling. I Godtgjort er vi med til at løfte lokale udfordringer med arbejdsløshed, ulighed, fattigdom og integration. Gennem fleksible og specielt tilrettede forløb får borgerne mulighed for at opkvalificere deres faglige, sociale og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer, som kan øge deres muligheder for beskæftigelige.

Økonomisk bæredygtighed handler om at have styr på økonomien, også på længere sigt. Økonomi kan i snæver forstand forstås som kroner og øre. I en bredere forstand forstås økonomi også som samfundsøkonomiske konsekvenser på længere sigt, ved manglende omtanke for miljøet i forskellige initiativer og aktiviteter, f.eks. ved oprensning af forurenet vand. For at vi i Godtgjort kan retfærdiggøre nye tiltag, skal økonomien hænge sammen. AVV’s traditionelle affaldshåndtering er finansieret via borgergebyrer, men det ville være konkurrenceforvridende og ulovligt at lade borgernes renovationsgebyr finansiere Godt gjort-initiativerne. Derfor er det centralt i vores forretningsudvikling, at AVV’s gen­brugsbutik finansierer opstarten, og at initiativerne på sigt bliver økonomisk selvbærende.

I 2015 præsenterer FN deres 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som frem til 2030 skal sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for mennesker og planeten. I alle Godt gjorts aktiviteter er FN’s verdensmål indtænkt. Du kan læse mere om, hvordan Godt gjort arbejder konkret med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling her.

Godtgjorts læder er genbrugslæder. Det betyder, at det har et mindre klima- og miljøaftryk end nyproduceret læder. Ved at undgå fremstilling af nyt læder, og i stedet bruge genbrugslæder, mindskes både klimapåvirkningen i form af udledning af drivhusgasser fra dyreproduktionen, og ved miljøpåvirkningen fra blandt andet garvningsprocessen. Hvis indkøb af genbrugslæder erstatter nyt jomfrueligt læder, kan købet af genbrugslæder derfor betragtes som miljømæssigt bæredygtigt.

En lædersofa kan cirkulere x antal gange som genbrug blandt forbrugere. En dag kan det være, at der kommer et hul på sofaen, den får en stor plet, eller at sofaen ikke længere lever op til en standard forbrugerne ønsker. Herefter bliver sofaen indleveret til AVV. Her vurderes det, om den kan sælges i AVV’s genbrugsbutik. Hvis det vurderes, at sofaens levetid er overstået (værdien eller funktionaliteten er så lav den ikke længere egner sig som produkt), eller man har forsøgt at sælge den i butikken uden held, har sofaen måske ikke længere en værdi. Dog er læderet, som sofaen er lavet af, stadig værdifuld.

Læderet skærer vi af, og oparbejder gennem rengøring og tilskæring. Herefter har vi et materiale der kan bruges på lige fod med nyindkøbt læder. Når man køber læder gennem Godt Gjort, får man et genbrugsprodukt der, efter en opfriskning, kan bruges i mange år endnu. Læder er meget klima- og miljøtungt at producere, og derfor er det væsentligt at få forlænget levetiden på læder. På denne måde kan vi undgå at producere samme mængde nyt læder, og derved sænke belastningen af klimaet og miljøet.